100-året for Ellehammers første flyvning
Udgivet 23. august 2006
Selvfølgelig måtte Jacob Ellehammers fly fra 1906 med, da Post Danmark i 2006 markerede 100-året for den danske pioners flyvning på øen Lindholm, den første flyvning i Europa.
Det blev til en serie med i alt fire mærker - med danske KZ-fly på de tre øvrige mærker.
![]() |
|
|
De fire fly-frimærker.
Opmærksomme samlere
har fundet ud af, at der er
en ukorrekthed på KZ II-
flyet (4,75 kr.), idet der er
malet 101 på næsen og på
kroppen, men 109 på
halen. Flyet, der - som det
på mærket - i civil udgave
kom til at hedde OF-FAT,
havde oprindeligt nr. 109.
|
Og så kan der trækkes en linje til Endelave. Her ligger øens flyveplads og Flyvergården, begge dele ejet af en legendarisk skikkelse i dansk flyvning, Jens Toft. Han og hans familie har gennem årene haft ikke færre end 137 fly, mange af dem KZ’ere.
I 2009 udgav Jens Toft en bog med netop sine flyver-erindringer - ”Veteranflyene og mig - historien om en flyvende familie og nogle af deres mange flyvemaskiner” lyder titlen. Forlaget hedder meget passende Mellem Himmel og Jord. Og på forsiden af bogen er der - en KZ III.
![]() |
|
|
Jens Tofts bog om et langt
liv med mange fly er ganske
underholdende læsning.
Gode historier har han altid
kunnet fortælle.
|
Det siger sig selv, at netop KZ-fly jævnligt gæster Endelave. Øens og dens flyveplads er blevet et af de steder, hvor danske veteranfly og deres ejere jævnligt mødes.
KZ-flyene har navn efter Viggo Kramme og K.G. Zeuthen, som i 1937 oprettede Skandinavisk Aero Industri. Her byggede de frem til 1954 i alt 184 fly af 10 forskellige typer.


- Hits: 130316


