Et fabrikseventyr på postkort

Af Frank Miller

Postkort kan meget mere end blot at vise kirker, gadepartier og smukke landskaber. Kortene kan også fortælle historie. F.eks. om en af Danmarks helt store virksomheder, Crome & Goldschmidt, som fra 1860’erne og et halvt århundrede frem forsynede ikke kun Horsens, men hele landet med tekstiler - og som holdt rigtigt mange af fangerne på det daværende statsfængsel i arbejde.

Fabrikken var bygget mellem Fabrikvej og Emil Møllers Gade samt på den nordre side af Fabrikvej.

Crome & Goldschmidt set fra Fabrikvej ca. 1905.
Virksomheden set fra baneterrænet, i dag Emil Møllers Gade i Horsens. Ca. 1910.
 
 
A.F.P. Crome kom fra Lübeck. Han blev udlært inden for handel og hentet til Horsens i 1843 som bogholder hos et lokalt firma. Han var de første år sleeping partner i virksomheden, som Goldschmidt startede i 1852. I 1860 gik de to i egentligt kompagniskab. Da Crome & Goldschmidt i 1874 blev et aktieselskab, fik han mindre at gøre med den daglige drift, og med sin formue flyttede han til København for bedre at kunne følge sin lyst: spekulation på Børsen. Crome dø de i 1904.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Moritz Goldschmidt kom fra Vordingborg. Efter skoletiden gik han i lære som naalemager og rejste, da læretiden var endt, til udlandet og etablerede sig i Pinneberg i Holsten. Herfra flyttede han i 1848 til Horsens og havde 12 trange og vanskelige år, indtil han i 1860 gik i kompagniskab med A.F.P. Crome. Det var Goldschmidts stadige tanke og mål at skabe en indenlandsk industri, der både kunne holde udlandets frembringelser borte fra det hjemlige marked og skabe et erhverv for Danmarks egen befolkning. Han bestred posten som Crome & Goldschmidts administrerende direktør indtil sin død i 1888.
 
 
 
 
 
 
 
 

A.F.P. Crome og Moritz Goldschmidt gik i kompagniskab i 1860. De beskæftigede da ca. 50 fanger ved kartning og spinding af uld, vævning på håndvæv mm.

Goldschmidt var startet i Horsens 12 år tidligere, da han flyttede sin fabrik for naalemager- og possementmagerarbejder fra Pinneberg i Holsten til byen. Crome havde boet i Horsens siden 1843 og var direktør for M. Bønnelyckes Tobaksfabrik.

Vokseværk

Deres fælles virksomhed voksede hurtigt. Allerede i 1866 var der ansat ca. 300 arbejdere. Samme år købte de en grund i det nordvestlige Horsens og byggede en helt ny fabrik.

I 1875 var der 900 arbejdere incl. fangerne i beskæftigelse.

Virksomhedens størrelse kan belyses med nogle tal. Aktiekapitalen var på 800.000 kr. Udbyttet i 1876 står opført med kr. 53.141. Værdien af maskin- og fabriksinventar angives til 403.555 kr., bygningerne til 170.386 kr, og fabrikationskontoen opgøres til 640.768 kr. - tal, der skal sammenholdes med, at arbejdere dengang typisk havde en dagsløn på et par kroner.

I 1876 havde fabrikken 21 kartemaskiner, seks spindemaskiner med tilsammen 1500 spindler, 23 mekaniske håndklædevæve, ni strikkemaskiner og 330 bomulds- og drejlsvæve. Nogle tal fra produktionen belyser, at vi virkelig taler om store forhold: omtrent 57.000 alen (ca. 35.000 m) forskellige klædevarer, 370.000 alen (ca. 232.000 m) bolster, der blev anvendt til dyner, puder og madrasser, 1.100.000 alen (ca. 690.000 m) bomuldstøj, 520.000 alen (ca. 326.000 m) bomulds- og hørlærred plus en række andre produkter.

Af de omtrent 900 arbejdere var ca. 250 beskæftigede med hjemmearbejde som spoling, påsyning af hægter m.m. Senere blev denne del af produktionen flyttet til fabrikken.

Dybden af salen med de mange væve siger lidt om, hvor stor virksomheden var. Ca. 1925.
Kjolesystue for Filialerne. Ca. 1925.
Strygestue ca. 1925.
Maskinsalen, som endnu eksisterer og kan ses fra Fabrikvej. Ca. 1925.
Læg mærke til størrelsen af ovnen, sammenlignet med manden nederst til højre. Og det her er kun ét af fyrrummene. Ca. 1925

Over 100 filialer

Selskabet havde rundt om i landet over 100 filialer, der solgte beklædningsgenstande, bl.a. to butikker i Horsens, den ene på Søndergade 24, dvs. på hjørnet af Rådhusgade.

Søndergade 24 i Horsens - C&G’s forretning ses til venstre i billedet. Ca. 1915.
Interiør fra en af forretningerne, formentlig København. C&G havde over 110 udsalgssteder fordelt over hele landet - lige fra større, mondæne forretninger til små forretninger i småbyerne på landet. Ca. 1925.
Forretningen i Hobro var en af de lidt større. Ca. 1915.

Forretningen i Vamdrup hørte til blandt de mindre. Ca. 1910.

 

Crome & Goldschmidt havde også en fabrik i Ribe, hvor der blev fremstillet gulvtæpper, møbelstoffer, lasting (dvs. stof til kitler og for) og kjoletøj.

Fabrikken i Ribe ca. 1905.

I 1920’erne blev der sat en stopper for virksomhedens brug af den billige arbejdskraft fra fængslet. Det medførte, at Crome & Goldschmidt i 1929 måtte lukke.

Dog fortsatte udsalgsstederne, og den sidste forretning lukkede i København omkring 1974.

Bygningerne i Horsens blev overtaget af dels Hede Nielsens Fabriker og Poul Petersens Tobaksfabrik, dels Horsens Kommune, som indrettede socialkontor i den gamle kontorbygning.

De oprindelige fabriksbygninger forsvandt ved en brand i 1926, og kun kontorbygningen står i dag tilbage som minde om byens største tekstilvirksomhed.

Bygningerne, som brændte i 1926, var nogle af nyeste og opført under Første Verdenskrig. Branden var med til at knække C&G. Det skønnes, at det samlede tab løb op i ca. kr. 250.000.