1900-tallet, serie 3

Udgivet 23. august 2000
Skuespilleren Asta Nielsen, de første telefoner, Fyr og Bi, Danmarks befrielse - og Arena-fjernsyn. De fire serier med i alt 16 frimærker over temaet 1900-tallet, som postvæsenet udgav i 2000, kommer vidt omkring. Horsens kunne fortælle med på 12,25 kroners-mærket i den tredje serie, for her blev gengivet en reklame fra 1957 for Arena-fjernsynene, som blev fremstillet hos den store Horsens-virksomhed Hede Nielsen.
”Arena var en af de første danske fjernsyns-modeller, der gennem tiden har stået i mange danske hjem,“ bemærkede Post Danmark i materialet, som fulgte de nye frimærker på vej.
I 1956 havde knap 16.000 danske familier fjernsyn. I løbet af 1957 blev tallet mere end firedoblet til 65.000. Og bare to år efter strøg vores lille land forbi de 200.000. Masser af fjernsyn - og mange af dem med det elegant svungne Arena-navn på forsiden.
![]() |
Fra Arenas produktion
- tv-apparaterne samles.
(Foto udlånt af
Hede Nielsen)
|
![]() |
|
|
Fra Arenas produktion
- tv’ene testes,
inden de monteres
i kabinetter.
(Foto udlånt af
Hede Nielsen)
|
Men ikke alle ville give slip uden videre. En gruppe medarbejdere oprettede Folke Fjernsyns Fabrikken - 3F - og havde held til at sælge nok folke-aktier à 500 kr. stykket til igen at etablere en fjernsynsfabrik i Horsens. Men også denne boble bristede. I 1979 drejede 3F nøglen om.
Andre virksomheder led samme skæbne. I de bedste år omkring 1960 var der herhjemme syv virkelig store tv-producenter: Neutrofon, Bang & Olufsen, Eltra, Linnet og Laursen, Philips, To-r Radio og Arena. I dag er kun Bang & Olufsen tilbage.
- Hits: 130298


